KIRKENS HISTORIE skib og kor

Uddrag af pjece om Aarslev kirke (herefter benævnt Årslev kirke)

Som så mange andre af vore gamle landsbykirker ligger Årslev kirke på en bakketop højt over de omliggende huse. Om den bakke, kirken er bygget på, fortælles i et gammelt sagn, at da pesten kom til Årslev sogn, var der mange, der blev syge og døde. Sygdommen var så voldsom, at alle i landsbyen døde. Nogen tid efter kom folk fra de omliggende landsbyer til Årslev, hvor man sørgede for at begrave de døde i en fællesgrav, hvorover der blev kastet en høj. Da der skulle udgraves en kælder i højen til et oliefyr, fandtes tydelige spor af en massegrav i bakken under kirken. I forbindelse med indføring af naturgas til kirken i 1988 blev denne kælder fyldt op.

For den travlt forbipasserende kan kirken også godt i andre henseender ligne flertallet af vore landsbykirker. Dog vil den besøgende, der er opmærksom, hurtigt se, at denne kirke ikke er som de fleste kirker. Den er af den såkaldte langhustype, hvor skibet og koret er af samme bredde og uden egentlig adskillelse. Kirken tilhører den byggeperiode, der kaldes den gotiske periode. Byggematerialet er også det af gotikken foretrukne, nemlig munkesten. Man kan godt forestille sig, at skibet er opført først. Det har været forsynet med et bjælkeloft, hvor brædderne enten har været lagt ovenpå bjælkerne, så disse var synlige, eller var slået under bjælkerne som en stor glat flade. Skibet har måske været brugt som kirke indtil eller medens man byggede koret, og dermed gjorde selve langhuset færdigt mod øst. I det indre markeres adskillelsen mellem kor og skib kun ved en bue tværs over rummet. Men oprindeligt har der også været den forskel, at koret, samtidig med opførelsen, har været forsynet med to krydshvælv, medens skibet stadig havde bræddeloft. Det er først 100 år senere, muligvis op mod 1500-tallet, at dette loft er blevet afløst af et par store, indmurede, ottedelte hvælv.