tårn og våbenhus

Samtidig hermed må tårnet være opført. Det har oprindeligt været højere, end det er nu. Da biskop Jacob Madsen visiterede Årslev kirke i 1590, skrev han, at tårnet var meget forfaldent. Åbningen ind mod skibet og det lille nydelige krydshvælv er et oprindeligt træk.

I nordmuren har der oprindeligt været en dør, som kvinderne gik ind af. Den er nu tilmuret og erstattet af et vindue. Vi ved, at helt op mod 1600-tallet har norddøren været brugt som indgang (kvindedøren). Den sydlige dør (mandedøren) bruges i dag som indgang til kirken.

Om også våbenhuset stammer fra denne byggeperiode er ikke helt sikkert, man højst sandsynligt. Da biskop Jacob Madsen visiterede kirken den 27. marts 1590 kl. 7 om morgenen, noterede han sig, at våbenhuset var forfaldent.

Murpillerne langs ydermurene er af nyere dato. De er i tidens løb blevet anbragt for at modtage det tryk, hvælvingen påførte murværket.

I kirkens indre findes fra den ældste periode kun døbefonten. Den er af gotlandsk kalksten. Da biskop Jacob Madsen visiterede kirken, stod den i tårnrummet, hvor der oprindeligt var en dør. Kun døbte måtte komme ind i kirken. Derfor var døbefonten anbragt lige inden for døren i tårnrummet.

Jacob Madsen fortæller i denne forbindelse, at prædikestolen står “ilde neden i Kirken, er klar Mur” (muret og blank). Fremstillingen af den nye prædikestol må være sket ret hurtigt. Det er den, der i dag står i kirken som et smukt eksempel på en af Fyns mange særegne prædikestole i tidlig renæssance. Den er af egetræ, og på fodlisten findes i karvskæring dateringen M D X C (1590).

Der er malet de 4 evangelistger. Den nuværende rækkefølge regnet fra opgangen er: Johannes, Marcus, Lucas og Matthæus. De er alle fremstillet siddende på en stol med et landskab som baggrund, skrivende på deres evangelium og ledsaget af deres attributter.

I den tidlige kristne kunst er de fire evangelier symboliseret ved de fire bevingede væsener, som vi kan læse om i Johannes Åbenbaring 4, 7ff. Johannes har ørnen, Marcus har løven, Lucas har oksen og Matthæus har mennesket som attribut. Malerens navn er ukendt, men i museumskredse kalder man maleren “Aarslevmesteren”.